Vores services | Interiør | Exteriør | Gulvbehandling | Perfect serien | Udlejning | Kunstnerartikler | Kontaktformular |

                             flotte gulve...
                                             ...efter eget valg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lak eller lud - en smags sag.
Man kunne være fræk og spørge om man er til lak eller læder... Det samme gør sig næsten gældende for vores gulve. Det ikke så meget et spørsmål om holdbarheden, nærmere om gulvene skal stå skinnende blanke eller hellere have et ubehandlet "look". Herunder vil vi kort beskrive forskellen og give et bud på hvad der er nemmest mht. vedligeholdelse.

 

Lak - en gammel kending.
Lakerede gulve er flotte, nemme og modstandsdygtige. Specielt i starten når de er nylakerede. Vi har alle former for lak. Dvs. vand- terpentin- og spritfortyndbare og i matte eller blanke udgaver. Slidstyrken for dem alle er stort set ens. Den store forskel der er, er hvor hårde de er i overfladen samt hvor meget de "fylder". En vandig lak er sådan set en rigtig god vare, den skal bare have nogle flere lag for at opnå samme lagtykkelse som de to andre typer.
Men den største opgave er ikke at vælge laktypen. Men nærmere at huske at vedligeholde gulvet med en frisk gang lak inden det er for sent. Husker man dette, får man et flot gulv som kan tåle lidt af hvert i mange år.

 

Faxe Lud - og hvad mere....
Vores tids mest anvendte behandling til gulve er lud. Men hvad mere... For som det er meget udbredt at sige, så har man "ludbehandlede" gulve. Dette er heller ikke helt forkert - men heller ikke helt rigtigt. Luden er grundbehandlingen i det nye gulv. Derefter kræver det en effektiv efterbehandling med Faxe sæbe eller Faxe gulvolie for at opnå et flot og nemt gulv, som ikke kræver en "moppe" hver dag.

 

Gulvsæbe - nemt og billigt.
Brun sæbe eller sæbespåner har været brugt i en menneskealder som efterbehandling. Men med tiden har man udviklet nye sæber, som har en langt større indtrængningsevne end disse. Faxe har udviklet 2, hvoraf den ene er hvidpigmenteret for at lysne gulvene. Med Faxe´s gulvsæber opnår du et totalt mættet gulv, som dermed ikke optager skidt - snavs - rødvin eller hvad det måtte blive udsat for. Den store forskel er, at sæben trænger ned i porerne og ikke ligge sig på overfladen af gulvet som tidligere. dette giver dig langt mindre arbejde og dermed længere mellem gulvvasken.

 

Gulvolie - for optimale gulve
Har du andet at bruge tiden til end at vaske gulve, er olien det rigtige for dig! Du får nemmere gulve end de lakerede, og specielt når vi tænker på vedligeholdelsen. Faxe gulvolie "hærder" op nede i gulvet. Dvs. den ikke uden videre er til at fjerne igen som f. eks. en sæbe er det. Derfor får du her det samme flotte ludbehandlede "look" samtidig med du kun har brug for gulvmoppen særdeles sjældent. Når tid er for genhandling, vaskes gulvet effektivt med trærens, hvorefter det er klar til en opfrisker med Faxe gulvolie. Også her fås den med hvide pigmenter for lysere gulve.
Faxe har som noget helt unikt, udviklet en oliepleje som udsætter dine intervaller væsentligt for hvor lang tid der går mellem oliebehandlingerne.

 

Linolium - Vinyl
Til de allermest befærdede områder anbefaler vi at lægge en mere resistent gulvbelægning på. De kræver ikke den samme omsorg for gulvet, men gør det til en brugsgenstand som kræver minimal pleje. Her tænker vi specielt på køkken - entre hvor der f. eks. er stor trafik med måske både hunde og børn. Kom ned og se de mange muligheder - det behøves slet ikke at være kedeligt. Vi fører de bedste mærker fra Forbo og Meltex, hvor du får en garanti på optil 10 år.